Åbn hjemmesiden: trillingeforeningen.dk TRILLINGEFORÆLDREFORENINGEN
DANMARK
 
To Trillinger

Jeg har længe villet fortælle min historie om trillinger, og nu skal det være.

Jeg har Anne fra 86 og Kathrine fra 89. Begge gange har jeg fået hormoner p.g.a.
manglende ægløsning. Begge gange havde jeg fået at vide, at der var risiko/chance
for at der var mere end et foster. Dette tænkte jeg dog ikke så meget på.
Da jeg så i 1993 skulle på den igen, drømte jeg ikke om at der var mere end en.
Og da jeg blev scannet sagde jeg: der er vel kun en, hvortil lægen sagde vent lidt
- jeg kan da se to og.... der er da vist tre. Jeg fik gåsehud og viste ikke om jeg skulle
grine eller hvad. Da Michael skulle have det at vide sagde jeg: jeg er gravid det var
da dejligt Hvad vil du sige til at blive far til 3. Det vil da være dejligt.

Det gik desværre ikke. Slimproppen gik i 23. uge. Jeg prøvede at holde på dem,
men forgæves. Så mine trillinge drenge blev født i 25. uge (6. marts 1994) og ingen
overlevede.

Den bedste medicin for mig var at blive gravid igen.

Så da jeg atter var gravid og skulle scannes af samme læge turde han næsten ikke
- men der kunne jo ikke være tre 2 gange i træk. Men ak, det kunne der.
Så denne gang var jeg i syv sind. Men lægen og jeg blev enige om, at det ikke kan
gå galt 2 gange, og hvis jeg bare gjorde som han sagde, skulle det nok gå.
OG DET GIK. Mine trillinge piger blev født i 33. uge ( 13. februar 1995). Alle tre var
sunde og raske. Det giver selvfølgelig en del arbejde med trillinger + to store børn,
men jeg syntes at vi klarede det godt. Selv da mine 5 piger i januar 1997 fik en
lillebror. Det skal lige bemærkes at han var årets overraskelse. Vi kunne selv.

Næste års overraskelse var særdeles ubehagelig. Desværre fik Kate (trilling B)
den O9.11.98 konstateret leukæmi, den mest almindelige type. Den hvor over-
levelsesmulighederne er størst. Men hun klarede det ikke. Den 05.01.99 sov vores
lille Kate stille ind. Hvilket tab. Ikke bare for os som forældre. Men også for de andre
søskende, både de to store, men da også den lille. Og især for Alberte (A) og
Johanne (C). De tre havde jo været sammen 24 timer i døgnet i næsten 4 år.
Vi var alle med til at lægge Kate i kisten hjemme. Hun fik de ting med hun holdt mest
af. Vi fik alle sagt farvel. Vi mener det er vigtigt, at de andre børn kunne se, at hun
var død, at det ikke bare var noget vi sagde. Hverdagen fortsætter - livet fortsætter
- men det er svært. Savnet vil altid være der. Så nu har vi 2 store piger, kun 2
trillinger og en lillebror.

Hilsen Edith, Herning





[Åbn hjemmesiden: www.trillingeforeningen.dk]          [Luk vindue]